Bykongen Tommy Kamp beskyldes for at være del i en fræk selskab-stømning

Den tidligere S-formand i Køge Tommy Kamp beskyldes for at have været deltager i en fræk manøvre, hvor en halv million kroner er flyttet ud af et firma kort før konkurs.

B.T. er kommet i besiddelse af et uddrag fra en stævning mod Tommy Kamp og en kompagnon, udarbejdet af advokat Sten Fosvig, der er kurator i konkursboet efter en café i Køge.

Ifølge advokaten har Tommy Kamp sammen med den tidligere caféejer Corinna Frederiksen tømt et konkursbo for værdier for knap en halv million kroner. Tommy Kamp blev direktør for Café & Brasserie Vinzent ApS 30. marts sidste år, et par måneder før det gik konkurs. Allerede dagen efter, at Tommy Kamp var blevet sat ind som direktør, blev firmaet ifølge anmeldelsen tømt for værdier for op mod en halv million - herunder både kontanter, barstole og spiritusflasker.

Ingen løn

Værdierne endte i den nye Café Kant på samme adresse på Køge Torv. Corinna Frederiksen underskrev overdragelsen af værdier som direktør for Café Kant, mens Tommy Kamp skrev under som direktør for Café & Brasserie Vinzent ApS.

Værdierne skulle ellers være brugt til at betale blandt andet de otte ansatte i caféen, der havde 95.000 kr. til gode i løn.

Meldt til politiet

Steen Fosvig oplyser, at man har valgt ikke at indgive stævning mod Tommy Kamp og Corinna Frederiksen.

Tommy Kamp har angiveligt ingen værdier. Derfor kan det ikke betale sig at slæbe ham igennem en civil retssag.

I stedet har advokat Steen Fosvig politianmeldt sagen.

Det kan ende i en sigtelse for skyldnersvig, der kan give op til halvandet års fængsel. Skyldnersvig er, når man tømmer et selskab for værdier lige før en konkurs.

- Jeg kan konstatere, at Corinna Frederiksen har indsat Tommy Kamp som direktør for Café Vincent få dage før, den gik konkurs - og her var værdierne blevet overdraget til Café Kant, siger Steen Fosvig.

Tommy Kamp, der tidligere var bedste ven med S-profilen Henrik Sass Larsen, er i forvejen tiltalt for bedrageri mod to café-ejere Murat Kitir og Ertugrul Karahan i forbindelse med gratis middage samt rejser, jakkesæt og cykler. Café-ejerne troede angiveligt, at Tommy Kamp kunne bruge sin politiske indflydelse til at skaffe Café Vanilla en bevilling til servering på Køge Torv.

Tommy Kamp besvarede i går ikke opkald fra B.T.