En brand i en bygning på Rugårdsvej 9 i Odense har skabt problemer.
For Jarlsberggade er fuldstændig spærret i begge retninger. Også Rugårdsvej er lukket for færdsel i retning ud af byen.
Det skriver Fyns Politi på X.
»Søg alternative ruter, respekter afspærringerne og giv plads til arbejdet på stedet,« skriver politiet.
Til B.T. bekræfter vagtchef ved Fyns Politi, Henrik Strauss, at man arbejder på stedet, og at det giver problemer i et »trafikeret kryds midt i myldretiden«.
Det er endnu uklart, hvad der er gået ild i, og hvordan det er opstået, da det er en tom bygning.
Ifølge politiet er der ingen meldinger om tilskadekomne.
Billeder fra stedet viser flere køretøjer fra Beredskab Fyn.
