Ved du noget? Kontakt os gerne på 1929@bt.dk eller på Facebook.

Der er affyret en 'byge af skud' mod en gruppe mennesker i Rødovre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi over for BT.

Skuddene er angiveligt affyret fra en bil i beboelsesområdet Nørrekær og Maglekær, der ligger ved krydset Roskildevej/Avedøre Havnevej.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

»Der er skudt efter en gruppe mennesker i retning mod en legeplads,« siger vagtchef Brian Munck til BT.

Selv om man må formode, at der har været en del mennesker til stede i området, er der ikke umiddelbart nogen, der blev ramt af den 'byge af skud', der er affyret. Politiet har endnu ikke har kunnet anholde nogen i sagen. Anmeldelsen løb ind omkring klokken 15.15.

»Vi er talstærkt til stede på stedet og i gang med efterforskningen derude. Vi holder alle muligheder åbne, og det er for tidligt at sige hvilken personkreds, der er tale om og hvor mange personer, der er tale om. Men der er en del vidner, som vi er i gang med at afhøre. Jeg tror ikke, vi kommer det nærmere i dag,« siger Brian Munck.

Foto: Mathias Øgendahl/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kan skyderiet være banderelateret?

»Det kan jeg ikke udelukke,« siger Brian Munck.

Ifølge BTs udsendte medarbejder i ormådet er en af boligblokkene totalt omkranset af politi. Der er desuden indsat hundepatruljer på stedet.

Kort tid efter skyderiet i Rødovre blev en bil fundet i brand ved Husum Station, der ligger i udkanten af Københavns Kommune.

Ifølge vagtchef Brian Munck kan de to sager være relaterede.

»Vi har en formodning om, at den nu udbrændte bil i Husum er gerningsbilen,« siger han til Ekstra Bladet.

Opdateres...