Butiksejere mødte ind til choksyn: Knuste ruder og tomme kasser
I lokalpolitiet formoder man, at der kan være en sammenhæng mellem indbruddene.

I lokalpolitiet formoder man, at der kan være en sammenhæng mellem indbruddene.

Flere butiksejere i Silkeborg havde en skrækkelig nat.
Tyve har nemlig været på besøg i hele tre butikker natten til onsdag, hvor der i alle tilfælde blev smadret ruder og stjålet penge fra kassen.
Det oplyser politikommissær Ken Sølvkær Jensen fra lokalpolitiet i Silkeborg til TV Midtvest.
»Det er sket inden for kort tid og med samme fremgangsmåde, så man kunne godt forestille sig, at der er en sammenhæng,« siger politikommissæren.
Det er 'Mammis Gelato', en frisørsalon og 'Kig Ind Kiosken' i centrum af den midtjyske by, der har haft besøg af indbrudstyve.
Alle tre butikker havde fået stjålet penge fra kassen, hvor der også blev snuppet cigaretter i kiosken.