Buspassagerer tilbudt krisehjælp efter dødsulykke
Passagererne i en rutebus er blevet tilbudt krisehjælp efter alvorlig ulykke.
Passagererne i en rutebus er blevet tilbudt krisehjælp efter alvorlig ulykke.
Fire passagerer i en bus på linje 237 mellem Randers og Hadsund er blevet tilbudt krisehjælp efter en alvorlig ulykke ved Mejlby nord for Randers.
- Der var fire passagerer i bussen, og de er alle blevet tilbudt krisehjælp, oplyser Britta Charmig, der er kommunikationskonsulent hos Midttrafik.
Inde i bussen kom ingen til skade ved ulykken, der har kostet en 81-årig motorcyklist livet.
Østjyllands Politi oplyser, at ulykken blev anmeldt klokken 11.02.