OPDATERING: Branden i elbussen er nu under kontrol, og der er ikke længere fare for indånding af farlig røg, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau. Beboerne i området kan derfor igen frit færde udenfor.
En eldrevet bus er brudt i brand i et kryds i Aarhus lørdag formiddag.
Det gør den i krydset mellem Ringvejen og Viborgvej, som er meget trafikeret.
Det bekræfter operationschef Søren Møller fra Østjyllands Brandvæsen til TV 2 Østjylland.
Krydset er lige nu spærret af, mens bussen holder og udleder store mængder røg, fremgår det af TV 2 Østjyllands billeder fra stedet.
Østjyllands Politi skriver i en beredskabsmeddelelse, at branden udvikler røg, som er sundhedsskadelig.
'Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen,' lyder det.
Opdateres...
