En bus med en chauffør og to voksne passagerer er væltet i udkanten af landsbyen Læsten, der ligger mellem Randers og Viborg.
Ulykken førte til, at bussen væltede ind i en have, skriver TV2 Østjylland.
Der er umiddelbart ingen alvorlig tilskadekomst, men en person bliver tilset af en ambulance, oplyser Østjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Politikredsen modtog anmeldelsen om den væltede bus torsdag klokken 08.15, skriver Ritzau.
Det er endnu uvist, hvorfor den væltede.
»På trods af uheldet glider trafikken med nedsat hastighed ved uheldsstedet,« lyder det fra politiet.
B.T. følger sagen.
Del: