Personalet på retspsykiatrisk afdeling forsøger at skjule flugt-problemer, forklarer patient på Risskov.

Det var Bos henvendelse til BT, der førte til, at det kom frem, at en sindssyg morder flygtede to måneder efter sin dom fra den rets­pykiatriske afdeling i Risskov.

Det var Bo, der fandt frem til, at hospitalet havde holdt et bandemedlems fangeflugt skjult siden august. Og nu giver Bo så et indblik i den verden, som han siger offentligheden ikke må se.

- Tag nu de her flugter som eksempel. Efter jeg har fortalt jer om dem, så går nogle af de ansatte rundt og spørger patienterne ‘hvem har sagt det’ og ‘ved du hvem det er’. De forsøger som altid at inddæmme problemerne. Det er et lille, lukket samfund, hvor de ansatte dækker over hinanden, siger Bo, der slet ikke hedder Bo. Han ønsker nemlig at være anonym, idet han siger, at man bliver straffet for at gøre opmærksom på problemerne på stedet.

Truer med alarmen

- Hvis man gør dem opmærksom på, når de har lavet en fejl, eller når de ikke passer deres job, så skriver de bare i papirerne, at man har skubbet eller truet dem, selv om det ikke passer. Eller så truer de med at trykke på alarmen, og hvis det sker, bryder helvede løs, for så kommer omkring 20 ansatte fra andre afdelinger og hopper på dig. Der er eksempler på patienter, der bliver trampet på. Men ingen tror jo på os, for vi er jo bare patienterne, siger han.

Bo - hvis rigtige navn og baggrund er redaktionen bekendt - sidder ligesom mange af de øvrige patienter på afdelingen, fordi han har begået en særdeles grov forbrydelse. Han forventer derfor ikke, at folk skal have ondt af ham. Han kunne bare godt tænke sig, at nogen satte rammer for, hvordan personalet kan opføre sig.

Ønsker kontrol

- Der er så meget uretfærdighed herinde. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at der var en eller anden form for kontrol med forholdene. Måske et uanmeldt besøg en gang imellem. For jeg kan helt ærligt godt forstå, at folk flygter, sådan som det kører i øjeblikket. Personalet laver jo ikke de ting med patienterne, som de gjorde førhen, hvor vi kom ud i samfundet, når vi var klar til det. De ture fik os til at føle os som mennesker igen. Og så motiverede det jo én til at opføre sig ordentligt, for man følte, der var håb, siger han og understreger, at selve flugten ikke er noget problem.

- Hvis man vil flygte, så flygter man. Det er nemt nok. Og ude ved det nye hegn er der endda et stativ, man kan klatre op på for at komme over, så det er heller ikke noget problem. En dagsflugt er helt almindeligt. Og hvis ikke tingene snart ændrer sig, så smutter jeg også.

Ledelsen på hospitalet vendte søndag ikke tilbage på BTs henvendelser.