Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Onsdag eftermiddag blev en mand ifølge politiet overfaldet, så han kom alvorligt til skade.

En mand er hårdt tilskadekommen efter et alvorligt overfald onsdag eftermiddag i en lejlighed på Amerikavej i Hobro.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet leder onsdag eftermiddag efter fire maskerede mænd, som mistænkes at stå bag.

Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere

Politiet blev informeret om volden klokken 15.37.

'Vi har sendt politistyrker til området, hvor vi er massivt til stede,' siger politikommissær Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet oplyser til Nordjyske, at man ser overfaldet som et drabsforsøg.

»Vi betragter det umiddelbart som et drabsforsøg. Vi er massivt til stede i Hobro og er ved at starte efterforskningen op,« siger Poul Fastergaard til avisen.

Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere

BT's mand på stedet fortæller, at politiet i øjeblikket er til stede med fire vogne, heriblandt en indsatsleder og hundepatrulje.

Det mandlige offer boede ifølge Nordjyske ikke i lejligheden.

/ritzau/