Bro blev spærret efter alvorlig ulykke
Lastvogn og personbil stødte sammen i Frederikssund, oplyser politiet.

Lastvogn og personbil stødte sammen i Frederikssund, oplyser politiet.

Efter en trafikulykke i Frederikssund har kronprinsesse Marys Bro været spærret for trafik i begge retninger.
Meldingen om et sammenstød mellem en personbil og en lastvogn indløb cirka klokken 12.30 fredag.
Lidt før klokken 14 oplyser politiet, at broen atter er åben for passage i østgående retning, men at der fortsat er spærret for trafik mod vest.
Ved ulykken er der tale om "alvorlig personskade", lyder det fra Nordsjællands Politi.
RITZAU