Med ‘blodige ben’ og ‘sår på skuldrene’ blev den polske håndværker - ifølge sit vidneudsagn - ‘smidt ind i venstre side af bilen ligesom et stykke kød’.

Det gik ualmindeligt voldsomt for sig, da svindelsigtede Britta Nielsens svigersøn den 13. januar i år ifølge anklagemyndighedens tiltale sendte et tæskehold på tre mand afsted til en adresse i Give i Jylland for at give en polsk håndværker en ‘lærestreg’.

I hvert fald hvis man skal tro vidneforklaringer, der fremgår af retsbøgerne i sagen, som B.T. har fået aktindsigt i. Men de brutale detaljer vender vi tilbage til.

Britta Nielsens svigersøn hedder Kian Omid Mirzada og er gift med Britta Nielsens ældste datter, Karina Jamilla Hayat. De bor sammen i en andelslejlighed i Hvidovre med deres to børn.

Kian Omid Mirzada er ægtefælle til Britta Nielsens datter, Jamilla Hayat, og har været med på blandt andet luksusrejser. Her er han med i en videooptagelse fra Mozambique i 2007.
Kian Omid Mirzada er ægtefælle til Britta Nielsens datter, Jamilla Hayat, og har været med på blandt andet luksusrejser. Her er han med i en videooptagelse fra Mozambique i 2007. Foto: Privat
Vis mere

Kian Omid Mirzada blev klokken 06.30 den 14. januar i år anholdt og sigtet for medvirken til frihedsberøvelse - altså kidnapning - og for at have truet den polske håndværker. Den 14. juni i år rejste anklagemyndigheden tiltale i sagen. Kian Omid Mirzada nægter sig skyldig, fremgår det af retsbogen fra det første retsmøde i sagen den 28. juni i år.

Ifølge retsbogen lærte Kian Omid Mirzada den polske håndværker at kende for cirka for ti år siden, ‘da denne var håndværker ved renovering af hans svigermors (Britta Nielsen, red.) hus'.

Den polske håndværker har siden arbejdet for Kian Omid Mirzada, og de har løbende haft konflikter om penge og om, hvorvidt den polske håndværker fortsat skulle arbejde for Kian Omid Mirzada, fremgår det af retsbøgerne i sagen.

I september/oktober 2017 skrev den polske håndværker - ifølge sit vidneudsagn til retten - til Kian Omid Mirzada, at han ikke ville arbejde for ham mere. Men det ville Kian Omid Mirzada ifølge polakken ikke finde sig i, og Kian Omid Mirzada hentede ham i Jylland til nye arbejdsopgaver i København.

Britta Nielsens døtre bedyrede deres uskyld på tv, kort efter deres mors svindel blev opdaget.
Britta Nielsens døtre bedyrede deres uskyld på tv, kort efter deres mors svindel blev opdaget. Foto: Foto: Discovery Networks Danmark
Vis mere

'Det er umenneskeligt, at en person betragter en anden person som sin ejendom. Det har han (den polske håndværker, red.) følt, at Kian gjorde’, fremgår det af polakkens forklaring til retten.

Den 26. december 2017 sendte Kian Omid Mirzada en kaskade af truende beskeder til den polske håndværker. Den første besked røg afsted klokken 09.20: ‘Where are you’, og derpå eskalerede det: En god time senere, klokken 10.31, skrev Kian Omid Mirzada:

‘Call me now or i Will fucking dostry (destroy, red.) your women and you’.

Klokken 12.46 sendte Kian denne besked: ‘you dont see when i destroy life’s...this time i will fuck you up’ og nok en besked klokken 20.05:

‘Wallahhhhhhh i Will fuck you this timeeeeeee Wait and see. Last time i Was Nice But this time (game over)’.

Ifølge anklagemyndigheden var truslerne egnet til at ’fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred og velfærd’.

Klokken cirka 22.00 den 13. januar i år ringede det på døren på Niels Kjeldsensvej i Give. Den polske håndværkers kæreste havde lige givet sin datter et bad, og de sad sammen i dagligstuen, forklarede hun i retten. Han ringede ifølge kærestens forklaring straks til politiet.

Personen ved døren blev ifølge den polske håndværkers kæreste ved med med at ringe på døren. Så blev der pludselig kastet noget mod en balkon eller dør, og derefter blev der kastet en stor krukke ind gennem et vindue i stuen.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen, som er sigtet for svindel for 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen. Her fotograferet under retsmødet i Sydafrika, hvor hun fik lov til at rejse hjem til varetægtsfængsling i Danmark.
Anna Britta Troelsgaard Nielsen, som er sigtet for svindel for 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen. Her fotograferet under retsmødet i Sydafrika, hvor hun fik lov til at rejse hjem til varetægtsfængsling i Danmark. Foto: PHILL MAGAKOE
Vis mere

To mænd gik derpå ifølge vidnet om til hoveddøren og slog ruden i hoveddøren i stykker. Hendes datter og hun selv begyndte at græde, og hun var ‘frygtelig bange’, forklarede hun i retten.

Hendes kæreste gik derpå ud og åbnede hoveddøren. Kort efter så hun ham liggende på gulvet. Hun gik tilbage ind i huset for at se til sin datter: ‘Datteren løb på det glas, som var gået i stykker’, fremgår det af hendes forklaring.

Den ene gerningsmand tog derpå ifølge vidnet fat i hendes kærestes hænder, og den anden gerningsmand i hendes kæreste ben. Den polske håndværker 'skreg og bad om, at de ikke skulle gøre ham noget ondt’, forklarede hun i retten.

Den polske håndværker bad ved retsmødet den 28. juni i år om, at de tiltalte, Kian Omid Mirzada og de tre medtiltalte, blev ført ud af retslokalet, mens han afgav forklaring, da ‘han er panisk bange for de tiltalte på grund af episoden'.

Selv husker den polske håndværker ifølge sin vidneforklaring til retten, at han fik et slag i ansigtet og blev slæbt 200 meter hen over nogle skarpe sten og ud til en mørkegrøn Volkswagen Polo, hvor der sad en tredje mand ved rattet.

Herfra gik turen over Storebæltsbroen - hvor han blev beordret til at dukke sig for overvågningskameraerne på broen - til en adresse i Slagelse. Her blev han holdt fanget til næste morgen.

Et sted mellem klokken et og to om natten ringede Kian Omid Mirzada ifølge polakken til en af medgerningsmændene. Polakken fik Kian Omid Mirzada i røret, og Kian Omid Mirzada sagde ifølge polakken noget med, at ‘det ville blive godt’. Polakken forklarede til retten, at han ikke ved, hvad det betød.

Senere samme dag blev han kørt videre til en lejlighed i Skælskør, hvor han omkring klokken 18 blev instrueret i at gå hen til en restaurant eller grillbar, hvor han blev samlet op af politiet.

Den polske håndværker bor ikke længere på adressen i Give. Af retsbogen fremgår det, at han har hemmelig adresse, og at han flyttede, ‘da han er bange for sit liv.'

Kian Omid Mirzada nåede efter sin varetægtsfængsling 14. januar at sidde fængslet i næsten et halvt år, inden han ved et retsmøde 29. juni i år blev løsladt af dommeren i Kolding.

Der er dog endnu ikke faldet dom i sagen. Domsmandssagens afslutning er blevet udskudt på grund af sygdom blandt vidner og Kian Omid Mirzadas advokat, Nima Nabipour. Næste retsmøde i sagen er berammet til den 2. april 2019 ved retten i Kolding.

B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kian Omid Mirzada og hans forsvarer Nima Nabipour, som også er forsvarer for Britta Nielsen.

Så mange millioner kroner har Britta Nielsen ifølge Børne- og Socialministeriet hvert år i årene 2002-2018 overført til sin egen konto. Kilde: Socialstyrelsen
Så mange millioner kroner har Britta Nielsen ifølge Børne- og Socialministeriet hvert år i årene 2002-2018 overført til sin egen konto. Kilde: Socialstyrelsen
Vis mere