Døtrene til den svindelsigtede Britta Nielsen stolede angiveligt blindt på deres mor.
Alligevel burde de have sat store spørgsmålstegn ved hendes usædvanlige gavmildhed.
I hvert fald hvis man følger den almindelige tolkning af straffelovens bestemmelser om hæleri.
Her er der ifølge en juridisk ekspert en grundliggende forventning om, at man har en naturlig skepsis, hvis man på en overraskende måde får del i udbyttet fra en strafbar lovovertrædelse.
»Man har kort sagt pligt til at bruge sin sunde fornuft og undre sig, hvis man pludselig får store gaver eller del i dyr luksus,« siger jura-professor Trine Baumbach fra Københavns Universitet til B.T.
Hun understreger, at hun udtaler sig om hæleri-begrebet generelt og på ingen måde ønsker at forholde sig til de konkrete sigtelser mod Britta Nielsen og hendes børn.
»Hæleri kræver forsæt. Enten skal man være klar over, at udbyttet stammer fra kriminalitet, eller også skal man finde det overvejende sandsynligt. Men man kan også blot have anset det for en mulighed og forholdt sig accepterende til det ved måske bevidst at foretrække ikke at spørge. Så kan man formelt sige, at man befandt sig i uvidenhed om, hvor udbyttet stammer fra, men reelt var man klar over, at der var noget galt. Der er ikke noget krav om, at man direkte ved det,« understreger jura-professoren.
»Hvis man blot forholder sig accepterende til noget, hvor det ville være naturligt at spørge om sagens rette sammenhæng, så kan man være skyldig i hæleri. Man har faktisk pligt til at bruge sin sunde fornuft,« tilføjer Trine Baumbach.
Ifølge professoren er det altså ikke ikke nok at sige, at man bare ikke fattede mistanke.
»I en straffesag vil retten skulle tage stilling til, om den tiltalte var klar over, at tingene nok ikke hang fornuftigt sammen.Så er det ikke nok at sige, at jeg godt nok undrede sig lidt over, at et familiemedlem havde adgang til en masse penge, men jeg tænkte, at det ikke rigtig kom mig ved. Så vil man sige, at den pågældende har holdt sig i forsætlig og bekvem uvidenhed. Man kan ikke bare holde sig uskyldig ved at lade være med at undersøge det nærmere. Det bør man gøre - særligt, hvis den, man får pengene fra, bare har en almindelig arbejdsindkomst og ikke er arving efter en 'oliesheik' eller lignende,« fastslår Trine Baumbach.
I et tv-interview onsdag aften med Kanal 5 stod den svindelsigtede Britta Nielsens to døtre - Samina Hayat og Jamilla Hayat - frem og fortalte, at de ikke havde fattet mistanke til deres mors svindel, selv om hun efter deres fars død i 2005 pludselig begyndte at bruge rigtig mange penge. Eksempelvis på op mod 60 kostbare konkurrenceheste, luksusferier, dyre biler og smykker.
»Man sætter ikke spørgsmålstegn ved noget, når det kommer fra ens mor. Man stoler på sin mor,« lød det fra den yngste af døtrene - Samina Hayat, 31.
Begge døtre er sigtet for groft hæleri i forhold til nogle af de 111 mio kr., som Britta Nielsen er sigtet for at overført de offentlige satspuljemidler til sine egne konti i årene 2002-2018, da hun var ansat i Socialstyrelsen.
