Den pædofile Raymond Hewlett hævder nu at han så Madeleine to gange inden hendes forsvinden i Portugal for 2 år siden.

Hewlett, der for tiden opholder sig i Tyskland, hvor han bliver behandlet for en meget alvorlig kræftsygdom har udtalt til pressen:

'Ja, jeg har set Maddie'.

Det skriver britiske 'The Sun'.

Ifølge avisen husker han endda den specielle 'fejl' i Maddies højre øje.

En kilde tæt på efterforskningen siger at Hewlett har fortalt politiet, at han havde været ved 'Ocean Club' - det hotel, hvor McCann familien boede da den lille pige forsvandt sporløst.

Kilden udtaler:

'Hewlett har fortalt, at han i hvert fald har set Maddie to gange forud for hendes mystiske forsvinden. Han fortalte, at han gik tur i området mange gange'.

Læs videre længere nede på siden

Pædofile Hewlett boede tæt på familien McCann
Maddie var 3 år gammel da hun forsvandt fra ferielejligheden på Algarve kystens 'Praia da Luz' i Portugal, hvor McCann familien var på ferie for to år siden.

Den 62-årige Hewlett boede mindre end en time væk fra McCann familiens lejlighed.

Hewlett, der oprindelig kommer fra Yorkshire blev i sin tid afhørt af portugisisk politi i forbindelse med kidnapningen, men havde et alibi i form at et vidneudsagn fra en 15-årig pige.

Han kom senere i politiets søgelys igen, da han begyndte at komme med bizarre kommentarer om sagen til venner og bekendte.

Torsdag forlod Hewlett det tyske hospital i Aachen i det vestlige Tyskland for at blive afhørt af britisk politi omkring andre beskyldninger om sex-overgreb på børn. Og det var i denne forbindelse at Hewlett blev udspurgt om sit kendskab til Maddie-sagen.

Hewletts advokat Thomas Dahmen udtaler til tyske Bild, at lægerne har givet den kræftsyge mand få uger tilbage at leve i, efter at han for nylig blev opereret for halskræft.

Mange domme for sex-overgreb på børn
Privatdetektiver der arbejder for Maddies forældre forsøgte ellers at få Hewlett i tale i sidste uge, men måtte rejse hjem med uforrettet sag da Hewlett angiveligt forsøgte at afpresse dem for at komme med oplysninger.

Men nu valgte Hewlett så alligevel at tale. Dog siger han, at han intet har haft med Maddies forsvinden at gøre.

- Jeg har ikke gjort noget forkert. Og jeg tror ikke på at det barn blev kidnappet og heller ikke myrdet, siger Hewlett.

Hewlett er blevet dømt for sex-overgreb, der daterer sig helt tilbage fra 1970'erne og kilder fortæller, at politiet i både Manchester, West Yorkshire, Leicestershire og i Irland ønsker at stille ham et par spørgsmål i forbindelse med forskellige sager.

En kilde tæt på efterforskningen siger:

'Potugisisk politi havde fat i ham en hel del gange i dagene efter Maddies forsvinden og senere blev han omtalt som værende 'af interesse' for de private efterforskere som McCann-familien har hyret til at opklare, hvad der er sket med Maddie'.