Brandvæsnet er lørdag eftermiddag massivt til stede ved Novo Nordisk i Hillerød.

Det bekræfter operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Peter Ørnbo, til B.T.

Beredskabet er nærmere bestemt til stede på adressen Brennum Park 25, hvor en lang række af Novo Nordisks bygninger ligger.

Toke Elling, der er operativ chef ved Frederiksborg Brand og Redning, bekræfter ligeledes, at beredskabet er på stedet - blandt andet med røgdykkere.

»Vi er ved at blive klogere på det og ved at lokalisere røgen. Vi har røgdykkere i bygningen lige nu. Der er ingen synlige flammer,« siger Toke Elling til B.T.

Han fortæller, at der ingen risiko er for beboere i området.

Mandskab fra tre stationer har været til stede, men den ene station er blevet sendt hjem igen.