Der er høj brandfare i Danmark denne lørdag, hvor temperaturerne er høje, og jorden er knastør.

Det har man mærket hos Frederiksborg Brand og Redning, som lørdag eftermiddag har været rykket ud til en større naturbrand på et militært område i Jægerspris.

Branden er opstået i Jægerspris Skydeterræn, oplyser Thomas Danholm, der er indsatsleder i beredskabet, til TV 2 Kosmopol.

»Vi havde en naturbrand på omkring 50 gange 75 meter, som vi nu har slukket og er ved at være færdige med,« fortæller han til mediet.

Han benytter lejligheden til at opfordre borgere til at lade være med at bruge ukrudtsbrændere i øjeblikket, hvor naturen er meget tør.

DMI advarede overfor B.T. også mod den stigende brandfare fredag aften.

Vejrtjenesten forudser dog også, at det allerede bliver mere fugtigt søndag. Læs mere om det HER.