Sidst på eftermiddagen fredag er en ni-årig pige blevet kørt på hospitalet i Hillerød efter et skred på en skrænt ved Feriebyen i Helsingør.

Beredskabet modtog anmeldelsen kl. 16.01, oplyser Nordsjællands Politi til B.T.

Ifølge politiet mistede pigen balancen under leg og skred ned ad skrænten, der ligger ved Højstrup trinbræt.

Der var både ambulance og beredskabets stigevogn til stede ved redningsindsatsen, der foregik i et vanskeligt fremkommeligt område.

Pigens tilstand kender politiet ikke, men hun blev kørt til hospitalet for at få tjekket sine skader.

​Redningsaktionen varede ca 45 min.