De danske brandvæsener blev sidste år hurtigere til at rykke ud, men mange steder er der stadig problemer med at komme hurtig nok af sted med de blå blink.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ifølge beredskabsinfo.dk lykkedes det i fjor på landsplan i 92 procent af tilfældene at overholde kravet om at få det første slukningskøretøj af sted fra brandstationen inden for fem minutter efter, at alarmen er modtaget. Det foregående år havde kun 89 procent af udrykningerne levet op til kravet.



- Men i en del kommuner er der stadig store problemer. Landets dårligste afgangstider finder man i Næstved, hvor næsten halvdelen af udrykningerne er forsinkede, mens omkring hver tredje udrykning i Fredensborg, Helsingør, Hjørring, Langeland, Middelfart, Skive, Syddjurs og Vordingborg kommer for sent af sted, skriver beredskabsinfo på baggrund af kommunernes egne indberetninger til Beredskabsstyrelsen.

Kun brandvæsenerne i Fanø, Greve, Høje-Taastrup, Ishøj, Læsø, Samsø og Vallensbæk kommuner, levede sidste år 100 procent op til kravet om de fem minutters udrykningsfrist.

Andelen af meget hurtigere udrykninger, som afgik inden for ét enkelt minut, lå som de foregående år stabilt på 25 procent.


 
Størstedelen af de brandvæsener, som har problemer med afgangstiderne, er gengangere fra tidligere år. De dårligste afgangstider finder man i Næstved, Vordingborg, Fredensborg, Helsingør, Skive, Middelfart, Hjørring, Langeland og Syddjurs.

Landets største brandvæsen. Københavns Brandvæsen, fik i 2011 kun 11 procent af udrykningerne af sted inden for  ét minut.

Se statistikken for de enkelte kommuner her.