Sydøstjyllands Politi er onsdag aften til stede ved en brand på Kolding Landevej i Gudsø mellem Kolding og Fredericia.

Det oplyser politikredsen via Politi Update. 

»Branden udvikler kraftig røg, der driver i østlig retning. Hvis man befinder sig i røgfanen, skal man lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation,« lyder det.

Som følge af branden er Kolding Landevej spærret for trafik.

De opfordrer trafikanter til at finde alternative ruter. 

Politiet oplyser klokken 19:10, at der ikke er farer for, at branden spreder sig til øvrige bygninger. Branden opstod i en af bygningerne tilknyttet Gudsø Vandmølle.

B.T. følger sagen