Højdevangens Skole på Amager blev mandag formiddag evakueret, efter en brand var brudt ud.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab, som modtog anmeldelsen klokken 9.48.

»Der er tale om en brand i et baglokale til skolen,« oplyser Kristian Levy, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Alle elever er i den forbindelse blevet evakueret fra skolen.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Både Købehavns Politi og Hovedstadens Beredskab oplyser, at branden nu er slukket.

De oplyser desuden, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Hvad brandårsagen er, er endnu ukendt og vil blive undersøgt nærmere af politiet.

Hovedbygningen er ikke påvirket af branden, og undervisningen vil derfor snarest muligt blive genoptaget.

Operationschefen oplyser, at Børn- og Ungeforvaltningen er blevet kontaktet, så skolen kan få den rette hjælp med henblik på krisestøtte og fortsat drift.