Der er udbrudt brand i en villa i i Hellested på Stevns.

Branden kan give »røggener« i området – og derfor rådes der til, at man holder døre, vinduer og ventilation lukket.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på X tidligt torsdag morgen.

Branden er opstået i en villa beliggende på Maglehøjvej.

»Ingen alvorlig personskade. Der er ingen fare for spredning, men der kan fortsat opleves røggener i området. Luk døre, vinduer og ventilation,« lyder det fra politikredsen.

Klokken 06.50 er meldingen, at der »stadig pågår det sidste slukningsarbejde på stedet«:

»Brandårsag er p.t. ikke fastlagt, og vi efterforsker videre for at klarlægge omstændighederne ved branden,« lyder det.

B.T. følger udviklingen.