Klokken 05.27 mandag modtog politiet en anmeldelse om en brand i et villa rækkehus i byen Tolne ved Sindal.

En 71-årig mand er afgået ved døden.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup til B.T.

Den omkomne bor i huset og er kørestolsbruger.

»Ambulancen kommer frem og får fat i ham, hvorefter de udøver førstehjælp på ham. Men på vej til hospitalet afgår han desværre ved døden,« siger vagtchefen og slår fast, at manden er død af røgforgiftning.

Huset er røgskadet og kun lettere brandskadet, da der har været tale om en 'ulmebrand'.

Hvordan branden er opstået, er uvist, men det har gjort, at den 71-årige har indåndet rigtig meget røg.

Politiet er fortsat på stedet.

De pårørende er ifølge vagtchefen mandag morgen blevet underrettet om dødsfaldet