Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Der er fredag eftermiddag udbrudt brand i et sommerhus i Høll mellem Vejle og Fredericia
Politi og brandvæsen er til stede.
Der er ikke melding om tilskadekommende, oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet modtog melding om branden på Randsalle klokken 16.21. Det er tvivlsomt, om huset kan reddes, da ilden har godt fat.
»Huset er opført i træ og overtændt, så det er usikkert, om det brænder ned hurtigere, end branden kan blive slukket,« oplyser vagtchefen.
Han sad desuden med et oversigtsbillede og kunne se, at husene i området ligger tæt, så det er meget muligt, at brandvæsnet i første omgang koncenterer sig om at sikre, at branden ikke spreder sig til de omkringliggende sommerhuse.