Lørdag middag er udbrudt en mindre brand i et skur på baneterrænet ved Københavns Hovedbanegård.

Det betyder, at der i skrivende stund kører færre S-tog på linje A, B og C.

Det oplyser DSB og Hovedstadens Beredskab.

»Det er et lille bitte skur, der er gået ild i,« fortæller operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Hans Jørgen Larsen.

Han oplyser, at situationen er under kontrol.

»Vi venter bare på, at Banedanmark tager kørestrømmen, så vi kan komme ned og for slukket ilden,« tilføjer han.

DSB oplyser, at der i øjeblikket ikke kører tog til og fra spor 11 og 12. Alle S-tog kører fra spor 9 og 10 indtil videre.

Det vides endnu ikke, hvad årsagen til branden er.

Opdateres...