Politiet og brandvæsenet er tirsdag rykket ud til en brand i en restaurant.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Der er tale om en brand i Jensens Bøfhus-restauranten beliggende ved Anelystparken i Tilst.

Personale og gæster blev straks evakureret, men først på eftermiddagen er der fuld kontrol over branden.

»Branden er i grove træk slukket nu. Der resterer kun lidt efterslukning. Politiet har forladt stedet igen,«  fortæller Emil Enemark Sørensen, der er kommunikationsrådgiver ved Øsjyllands Politi.

Ingen personer er  kommet til skade.

»Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen,« siger kommunikationsrådgiveren.

Anmeldelsen kom tirsdag formiddag klokken 11.16.