Østjyllands Politi har lørdag sen eftermiddag været ude til en voldsom brand i Glesborg på Djursland.

Vagtchef Peter Hallstrøm fortæller, at politiet kom ud til et overtændt rækkehus.

»Beboerne blev hurtigt evakueret, og ingen kom noget til,« siger han.

Dog er huset meget medtaget.

Ingen personer kom til skade under branden.
Ingen personer kom til skade under branden. Foto: Foto: SpotFoto
Vis mere

Store dele af taget er brændt i stykker.

Anmeldelsen kom 16.54.

»Brandvæsnet har slukket branden, men vi kender ikke årsagen endnu,« siger vagtchefen.

Teknikere er på stedet for at undersøge, hvordan branden opstod.