Midtjysk Brand og Redning rykkede fredag morgen klokken 6.43 ud til et plejecenter i Sjørslev nær Kjellerup.

En kvinde er kommet alvorligt til skade i branden på plejecentret, og hun blev fragtet med helikopter til Rigshospitalet.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Kvinden kom selv ud af bygningen, men hun er slemt forbrændt,« siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

En lejlighed i et plejecenter i Sjørslev er udbrændt. Foto: Byrd/Peter Erfurt
En lejlighed i et plejecenter i Sjørslev er udbrændt. Foto: Byrd/Peter Erfurt

Han melder, at lejligheden kvinden befandt sig i er helt udbrændt.

Politiets indsatsleder er på stedet og er i gang med at spærre området af, men politiet kender endnu ikke årsagen til branden.

Det skal en brandteknikker afklare og stå for de tekniske undersøgelser på stedet.

Nabolejlighederne blev også beskadiget i branden, men det er endnu ukendt om de er beboelige.

En lejlighed i et plejecenter i Sjørslev er udbrændt. Foto: Byrd/Peter Erfurt
En lejlighed i et plejecenter i Sjørslev er udbrændt. Foto: Byrd/Peter Erfurt