OPDATERET: Beredskab Fyn oplyser til TV 2 Fyn, at branden opstod i forbindelse med tagdækarbejde i Munkemøllestræde. Arbejderne lykkedes selv med at få slukket branden, inden brandvæsenet nåede frem.

Tirsdag eftermiddag er politi og brandvæsen massivt til stede omkring Klingenberg i det centrale Odense.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

»Vi er på vej derud nu, men vi er ikke fremme endnu, lød det fra vagtchefen omkring klokken 15.

Kort efter viser billeder ifølge mediet, at politiet ankommer til stedet.

Vagtchefen har ikke yderligere kommentarer, og Beredskab Fyn ønsker heller ikke at udtale sig.