Hvis du er i nærheden af miljøcenterpladsen ved Nykøbing Falster, skal du holde dig inden døre.

Politiet oplyser nemlig, at det brænder i miljøcenteret, der er beliggende på Gedser Landevej.

'Indsatsleder Brand oplyser, at man skal gå indenfor og lukke døre og vinduer, hvis man bor i røgfanen,' lyder meldingen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

'Ophold udenfor i røgfanen skal undgås i længere tid.'

I skrivende stund bevæger røgen langsomt væk fra pladsen.