Magasin i Lyngby var i morgentimerne tirsdag hærget af en omfattende brand. Selvom branden nu er slukket, er der voldsomme skader i bygningen.

Det oplyser Nordsjællands Politi til bt.dk.

- Klokken 6.59 fik vi en anmeldelse om en brand i bygningen. Anmeldelsen kom fra en, som var på arbejde i Magasin. Der opstod noget ild på en af etagerne, som man forgæves forsøgte at slukke. Men her klokken lidt 8 melder brandvæsenet, at ilden er slukket, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Peter Olesen, til bt.dk.

Han siger fortæller videre, at der formentlig er tale om ”massive” skader, og at 3-5 personer er kommet til skade med lettere røgforgiftning. Der er formentlig tale om rengøringspersonale, siger vagtchefen.

Politiet går tirsdag morgen i gang med at undersøge stedet.