Tirsdag var der en voldsom brand i en lejlighed på Hedemarksvej 64 i Albertslund.

Branden er nu slukket.

Under slukningen måtte Hovedstadens Beredskab have assistance fra beredskabet for Høje-Taastrup:

»Det var fordi den hændelse, der kom ind på 112 lød på en meget kraftig brand. Derudover var der klasse 1 personer, hvilket er personer, der er i direkte fare og ikke kan redde sig selv ud,« fortæller Kristain Levy, der operationschef.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Og i dette tilfælde var det kollegaerne fra Beredskab 4K fra Høje-Taastrup, der var nærmest, som også blev tilkaldt til stedet af Hovedstadens Beredskab.

I forhold til klasse 1 personerne, så blev hele opgangen er evakueret, da beredskabet nåede frem.

Det fortæller vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi til B.T.

»Der er umiddelbart ingen alvorlige personskader, men jeg kan ikke afvise, at nogen måske skal til tjek for røgforgiftning,« siger vagtchefen.

I alt blev seks personer tilset på stedet af ambulancer, og er der stadig ingen meldinger om alvorlige skader.

Hvad angår selve branden, så fik branden kun helt fat i lejligheden på 2. sal.

»Da beredskabet kommer frem, så starter de med det samme slukningen udefra, da de kunne se, at branden var ved at sprede sig gennem vinduet på 3. sal,« oplyser Kristian Levy.

Derved undgik beredskabet, at branden også fik fat i lejligheden på 3. sal.