Flammer står lige nu ud fra taget på en lejlighed i Vordingborg.

»Vi kan ikke oplyse, hvad der er sket,« lyder det fra Mikkel Kjærgaard, der er vagtchef ved Sydsjællands politi.

»Brandvæsnet er ved at slukke branden nu,« oplyser vagtchefen.

Og trods, at branden ser voldsom ud, så har der ikke været brug assistance fra politiet:

»Politiet har ikke hjulpet nogen ud af den brændende lejlighed.«

»Vi har ingen meldinger om, at der er nogen, der er kommet til skade,« fortæller vagtchefen.

Politiet er nu færdige på stedet, mens brandvæsnet arbejder videre.

»Arbejdet forsætter i morgen, hvor vi skal fastslå brandårsagen. Men vi bliver nødt til at vente til branden er kold,« fortæller vagtchefen.