Der har været en mindre brand i indkøbscentret VERI i Risskov.

Det bekræfter Østjyllands Brandvæsen til B.T.

»Der er tale om en mindre brand i frugt og grønt-afdelingen. Umiddelbart var der noget elektronik i en kølemontre, som skulle være brudt i brand,« siger indsatsleder Johnny Damgård til B.T.

I forbindelse med branden var der også røgudvikling på stedet.

»Folk blev evakueret og kan snart komme ind igen, da vi så småt ved at være færdige.«

Anmeldelsen tikkede både ind som en automatisk brandalarm og en 112-melding.