Brandfolk og Beredskabsstyrelsen har været involveret i bekæmpelsen af en brand på en gård i Nordsjælland natten til søndag.

Meldingen om brand i en firelænget gård i Bistrup syd for Hornbæk kom ind lidt efter klokken to, oplyser vagtchefen i Nordsjællands Politi.

Ejeren af gården var blevet vækket af kraftige brag og slog derefter alarm. Ingen mennesker eller dyr er kommet noget til ved branden.

Trafikanter vil dog blive berørt.

En strækning på Hornbækvej ventes at være spærret for trafik i begge retninger frem til klokken 11 søndag formiddag.

Årsagen til brandens opståen vil ifølge vagtchef Ahmad Osman i Nordsjællands Politi blive forsøgt afdækket i en undersøgelsen.

/ritzau/