Tirsdag aften var E47 Motorring 3 ved København delvist spærret.

Det skyldtes en brand i motoren på en bil, oplyser Vestegnens Politi.

Derfor var motorvejen en overgang spærret ved Gladsaxe på strækningen fra Lyngby mod Avedøre.

Det drejede sig om det højre og det midterste spor, oplyser Vejdirektoratet, og bilisterne opfordres til at benytte venstre spor.

Branden brød ud kort efter klokken 19.

Heldigvis kom ingen personer noget til ved branden, som er slukket igen.

B.T. følger sagen...