Brand i arrest
Fanger er evakueret og under bevogtning.
Fanger er evakueret og under bevogtning.
Politiet og brandvæsen er torsdag rykket ud til arresten i Ringsted, fordi der har været brand i en af cellerne.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en såkaldt update.
Kl. 13.42 er branden dog blevet slukket – og der er ingen meldinger om personskader, lyder det videre.
Alle tilstedeværende fanger er blevet evakueret, og de opholder sig i arrestens gård under bevogtning, skriver politiet.
Endnu kendes brandårsagen ikke, og omstændighederne skal undersøges nærmere.