En brand i et hus i Herlufmagle nær Næstved har tirsdag aften kostet en kvinde livet.

Det oplyser vagtchef Lars Westerweel fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 19.36 tirsdag aften.

Sammen med brandvæsenet og en ambulance rykkede politiet ud til branden.

Kvinden modtog ifølge øjenvidner førstehjælp på stedet.
Kvinden modtog ifølge øjenvidner førstehjælp på stedet. Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Ifølge øjenvidner på stedet modtog kvinden førstehjælp.

Men nu lyder meldingen fra politiet altså, at kvinden er død. De pårørende er underrettet.

Nærmere oplysninger omkring kvinden, kan vagtchefen ikke oplyse.

Han kan tirsdag aften heller ikke sige noget om omfanget af skader på huset, eller hvad der formodes at være årsag til branden.