Brand blusser op: Brandvæsnet rykker ud igen
Indsatsen sluttede ellers på stedet tirsdag morgen.
Indsatsen sluttede ellers på stedet tirsdag morgen.
Brandvæsenet troede branden var slukket.
Men tidlig tirsdag morgen er en brand i et lejlighedskompleks i Vojens igen blusset op.
Det fortæller Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til B.T.
»Kokken 06. 51 får vi en melding om, at branden er blusset op igen. Så brandvæsenet er kørt afsted igen,« siger han.
»Meldingen lyder på, at der kommer røg fra tagkonstruktionen igen,« siger han.
Politi og brandvæsen rykkede i første omgang ud til branden mandag aften klokken 22.41.
Her rykkede man ud til boligblokken, hvor flammer havde spredt sig fra en lejlighed til de omkringliggende.
Tirsdag morgen troede man egentlig, at branden var slukket, men det har vist sig ikke at være tilfældet.
Alle beboere er blevet evakueret fra bygningen, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Ifølge vagtchefen er årsagen til branden endnu ikke klarlagt.
Opdateres …