Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

To kampfly fra Forsvaret bragede over Sjælland samt Lolland og Falster fredag eftermiddag.

'Store brag i og omkring politikredsen – det er F16 fly, som flyver over kredsen,' skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et tweet.

Det fik en del danskere til at gribe telefonen for at ringe ind til politiet, skriver TV 2 ØST.

Selvom bragene vækkede bekymring, opfordrer politiet til, at danskerne i lignende situationer ikke ringer ind til politiet, da Danmark har et nationalt varslingssystem i form af sirener, der tages i brug, hvis der bliver behov for at advare om alvorlige farer.

Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling oplyser til tv-stationen, at der i dette tilfælde var tale om larm fra to F-16-fly, som var på vej fra Bornholm.

Der var altså ikke tale om fremmede fly i det danske luftrum – men en øvelse.

»Vi beklager, den uro det har medført. For det var ikke et godt sted og ikke et godt tidspunkt,« siger Lars Skjoldan til TV 2 ØST og henviser til krisesituationen i Ukraine.

Normalt foretager flyene øvelserne over Nordsøen, men denne gang var flyene på vej til Skydstrup i Sydjylland fra Bornholm, hvor forsvaret har stationeret F-16-fly grundet situationen i Ukraine.

Andre læser også