»Vi opdagede det om morgenen, da min søn skulle i børnehave. ‘Mor, der er godt nok rodet i bilen,’ sagde han. Og så kunne min hustru ellers konstatere, at der havde været indbrud.«
Igen.
To gange inden for halvandet år har Bo Meinckes BMW 420 været udsat for indbrud. Rat, navigationssystem, kontrolpanel – alt udstyr af værdi er blevet ribbet. Senest for en måned siden.
Begge gange er tyvene sluppet afsted med at begå indbruddet kun et par meter fra familiens hoveddør. Og familien fra Vangede er langtfra alene med den oplevelse.
De seneste måneder har formuleringer som 'rat og instrumentbræt stjålet' været mere eller mindre fast inventar i døgnrapporterne fra Nordsjællands Politi.
Og tallene vidner om, at det ikke er tilfældigt.
Statistikken over anmeldelser af tyveri fra personbiler viser, at der fra august til september skete en stigning på over 160 procent.
Tallene dækker over alt fra sager, hvor en taske er blevet stjålet fra et forsæde, til de sager, hvor tyvene er stukket af med udstyr.
Politikommissær Henrik Sejer anslår, at omtrent halvdelen af anmeldelserne stammer fra borgere, der er blevet et rat, et navigationssystem eller en airbag fattigere.
Det er særligt dyre biler som BMW og Mercedes, der er udsatte. Eksempelvis er et såkaldt m-rat fra en BMW i høj kurs i Østeuropa, hvor et sådant snildt kan indbringe op til 15.000 kroner.
»Vores hypotese er derfor, at der er tale om omrejsende kriminelle,« forklarer politikommissæren, der tilføjer, at politikredsen tidligere har set, hvordan østeuropæere er kommet til området med samme formål.
»De er topprofessionelle. Vi kan se, at de laver en grundig rekognoscering. De ved simpelthen bare, hvor bilerne holder, og så slår de til.«
Henrik Sejer forklarer, at de kriminelle kommer i grupper. Nogle af dem bliver sat af i eksempelvis et villakvarter, hvor de roligt kan gå rundt og spotte oplagte mål.
I flere tilfælde skaffer de sig adgang til bilen ved at smadre trækruden bagved. Ofte bruger de også fugeskum, der bliver sprøjtet op ved bilens skærmkasse – der hvor hornet sidder.
Dermed kommer bilens horn kun med det, Henrik Sejer kalder et »lille ynkeligt grynt«, når alarmen går i gang.
Der var også brugt fugeskum, da tyvene brød ind i Bo Meinckes bil i Vangede. Ligeledes var gadelygterne i nærheden sat ud af drift.
Familien opdagede derfor intet, før det var for sent, og de atter stod og skulle have fat i forsikringsselskabet.
»Jeg tænkte bare: 'Nu stiger vores forsikring igen'. Jeg blev mere harm ved første indbrud, for der havde vi kun haft bilen i tre uger.«
»Denne gang var følelsen mere: 'For helvede, hvor er det irriterende'. Præmien stiger, der skal betales selvrisiko, bilen skal på værksted,« remser Bo Meincke op.
Adspurgt, om de to indbrud har fået ham til at overveje at anskaffe sig en bil, hvis udstyr er i knap så høj kurs hos tyvene, lyder svaret:
»Min kone havde nærmest allerede sat den til salg, en time efter det var sket. Hun gad ikke det pis mere.«
»Jeg, som godt kan lide biler, prøver at se, hvad jeg kan gøre for at beholde noget, som jeg har en stor hobby i.«
Bo Meincke har efterfølgende overvejet løsninger med ratlås, ekstra alarmsystem, videoovervågning og lignende.
I sidste ende mener han dog, at det helt store problem ligger i, at tyvene frit kan færdes over den danske grænse.
Netop det faktum, at der efter alt at dømme er tale om indrejsende kriminelle, besværer da også politiets efterforskning.
»Vi forsøger naturligvis at finde ud af, hvordan de kommer ud af landet,« forklarer Henrik Sejer.
Det er desuden svært at spore bildelene, fordi de ikke hver især er udstyret med et registreringsnummer.
Udfordringerne til trods gør politiet, hvad det kan for at fange tyvene, forklarer han og opremser dernæst tiltagene.
Betjente har stået gemt i buske. Kørt rundt på cykler og i elbiler for ikke at larme og dermed afsløre deres tilstedeværelse. De har patruljeret om natten. Og om dagen.
»Men vi har endnu ikke fundet de vise sten, så vi kan fange dem,« konstaterer Henrik Sejer, før han fastslår, at borgernes hjælp er afgørende.
Hvis man ser en mystisk bil eller en person, der ikke umiddelbart har tilhørsforhold i et område, så notér bilens registreringsnummer og kontakt politiet, lyder det fra politikommissæren.
»Vi prøver alt, hvad vi kan, men borgerne er vores bedste øjne og ører derude.«
