For cirka to uger siden oplevede han enhver forælders værste mareridt, da hans syv måneder gamle baby blev bortført af en fremmed mand.
Nu er faren så selv blevet sigtet af politiet.
Det sker efter, at han har delt navnet på den 37-årige mand, som er sigtet i sagen, og som er omfattet af et navneforbud.
Sigtelsen bliver bekræftet af moren til den bortførte baby, Mathilde Kjær Bie-Hansen.
Babyen blev stjålet i Haderslev mandag den 9. marts klokken 18. Halvanden time senere fandt politiet den lille pige med en 37-årig mand, der havde babyen.
Han blev siden varetægtsfængslet for frihedsberøvelse.
Faren har også siden slettet den sigtedes navn på de sociale medier.
Ofte har man set bøder på mellem 15.000 og 25.000 kroner for lignende brud på navneforbud.
B.T. talte sidste onsdag med flere venner til den sigtede, der er i chok over, at deres ven ifølge politiet har begået denne forbrydelse. Læs historien her.

