Fyns Politi har afspærret et område i den odenseanske park Eventyrhaven.
Afspærringen skyldes, at en borger har fundet en håndgranat i åen, der løber igennem parken.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til B.T.
Området er nu afspærret på ubestemt tid, imens man afventer at Forsvarets bomberydderenhed ankommer til stedet.
»Vi har spærret af på begge sider af åen, og når EODen (bomberydderenheden, red.) så skal håndtere det, kommer det område nok til at ændre sig,« fortæller vagtchefen, der oplyser, at det var en fisker der opdagede granaten i åen, og at den formentlig har ligget der i noget tid.
B.T. følger sagen.