En tre-årig pige risikerer et varigt høretab, efter at hun juleaften ved 18-tiden sad i den bil, der blev forsøgt bombesprængt på Vilh. Thomsens Plads i Randers.

Østjyllands Politi har totalt mørkelagt efterforskningen, men nu oplyser pigens far, der kan have været målet for bombeeksplosionen, til TV 2 Østjylland, at både han og datteren har været til lægeundersøgelser på Regionshospitalet Randers.


LÆS OGSÅ:


- Det ringer for mine ører, så jeg har i hvert fald fået høreskade på begge ører, og jeg frygter det samme for min lille datter. Hun er så lille, at det er sværere at lave høreprøver på hende, så derfor har vi ikke resultatet endnu, siger han.


LÆS OGSÅ:



Den 32-årige siger til TV 2  Østjylland, at han fortsat er rystet og føler sig utryg. Han blev hele juleaften afhørt af politiet i sit køkken, men ønsker iøvrigt ikke at udtale sig yderligere om sagen.