Politiet har slået alarm efter fund af en mistænkelig kuffert foran Københavns Byret på Nytorv i København.

- Vi er blevet informeret om, at der er efterladt en mistænkelig genstand mellem Vestergade og Strøget. Vi afspærrer nu dele af området og undersøger sagen. Mere kan jeg ikke sige lige nu. Vi har drøntravlt, sagde vagthavende ved Københavns Politi tirsdag kort før klokken 17 til Berlingske Nyhedsbureau.

I byretten kører for tiden flere sager, blandt andet sagen om fem unge fra det autonome miljø, der er tiltalt for brandstiftelser mod PET og Politiskolen.

- Vi har sendt bombehunde af sted og en EOD (»Rullemarie«, red.), for det er mistænkeligt, at der står en kuffert lige ud for byretten, siger vagtchefen til bt.dk.

BNB