Iklædt sort tøj og bevæbnet med en 'Solid'-pose i hånden gik en ukendt gerningsmand natten til lørdag hen og placerede en bombe ved nærpolitiet på Hermodsgade 3 på Nørrebro i København.
Ingen kom til skade, da bomben eksploderede klokken 03.18, men hændelsen vækker alligevel grufulde associationer hos den tidligere chefkriminalinspektør og operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen.
I slutningen af 1970'erne skabte en bombemand nemlig skræk og rædsel blandt befolkningen i hele ni måneder.
Dengang formåede en på daværende tidspunkt ukendt gerningsmand at placere intet mindre end ni bomber i alt fra telefonbokse i København og omegn til i en HT-bus og på en skole.
Fem af de i alt ni bomber blev bragt til sprængning, og fire mennesker blev såret i eksplosionerne.
På nærmest mirakuløs vis blev ingen dræbt i det knap et år lange bombeterror, som blev afsluttet, da 'Bombemanden fra Gladsaxe' sprang tre af sine egne fingre af, da han den 1. maj 1978 placerede en pose i Fælledparken.
Det viste sig efterfølgende, at gerningsmanden var en normal og velbegavet 19-årig knægt fra Gentofte ved navn Allan Steen Kristensen.
»I mine øjne tyder det på, at der er tale om en stakkel, som på samme måde som 'Bombemanden fra Gladsaxe' skriger efter opmærksomhed,« siger Hans Jørgen Bonnichsen om gerningsmanden bag bomben på Nørrebro natten til lørdag.
'Bombemanden fra Gladsaxe' efterlod flere breve ved sine bomber. Breve, som han underskrev med navnet 'Usynlige X'.
I brevene skrev han blandt andet, at politiet ikke behøvede at tjekke dem for fingeraftryk.
Hans Jørgen Bonnichsens førsteindskydelse er, at gerningsmanden fra Hermodsgade ligeledes er en person, som nyder at spille gæk med politiet og medierne.
»Det virker umiddelbart på mig som en person, der føler, at han ikke på anden vis kan få omtale eller komme på avisernes forside,« siger den tidligere PET-chef og fortsætter:
»Det her er en måde, hvorpå han kan få fem minutters berømmelse samt lidt opmærksomhed i en ellers trist hverdag.«
En af dem, som fik 'Bombemanden fra Gladsaxe' uhyggeligt tæt på, er Anne Holm Christensen fra Næstved.
Den nu 66-årige forfatter var tilbage i 1978 til stede i Fælledparken, da Allan Steen Kristensen kludrede med bomben og sprang fingrene af sig selv.
»Jeg var på vej op mod scenen og stod blot fem meter fra ham, da bomben sprang i hans hænder lige foran mig,« fortæller hun til B.T. og fortsætter:
»Han løb fra stedet med blodet løbende fra hænderne. Jeg var meget chokeret, og det var en rigtig modbydelig oplevelse,« siger hun.
Ifølge tidligere politiberetninger lykkedes det dengang Allan Steen Kristensen at flygte fra stedet, men da han også havde skadet sit skinneben ved eksplosionen, lykkedes det en førstehjælper at overmande ham og tvinge ham hen og få førstehjælp.
Her regnede to tilstedeværende politibetjente hurtigt ud, hvem manden var, og Allan Steen Kristensen blev derfor anholdt og fik senere en fængselsdom på fem år.
Han blev prøveløsladt i 1981, hvorefter han tog en uddannelse som kemiingeniør og fik en kone samt to børn.
Han døde af hjerteproblemer i en alder af 38 år i 1997.
Anne Holm Christensen har som de fleste andre danskerne fulgt godt med i medierne den seneste uges tid, hvor både eksplosionen i Hermodsgade samt tirsdagens bombe i Skattestyrelsen har vakt stor opsigt.
»Det er klart, at jo mere der bliver skrevet om det, des sværere er det ikke at få vækket sine minder fra dengang i Fælledparken. Det var en meget skræmmende og meget grim oplevelse, og det er uhyggeligt at tænke tilbage på, hvor tæt jeg var på bomben.«
Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen påpeger, at det på nuværende tidspunkt er uvist, hvem og hvad motivet for bombemandens angreb i Hermodsgade er.
Derfor kan det meget vel vise sig, at gerningsmanden ikke har fælles træk med 'Bombemanden fra Galdsaxe'.
»Noget, jeg ved som gammel efterforsker, er, at man aldrig skal lægge sig fast på én teori. Man skal derimod fortsætte med at være åben for alle muligheder. Men jeg må altså indrømme, at det her minder mig rigtig meget om bomberne i Gladsaxe.«
Han påpeger endvidere, at der kan være tale om en såkaldt 'copycat', der natten til lørdag har forsøgt at efterligne bomben i Skattestyrelsen. Hvis der dog reelt er tale om en serie-bombemand med samme trang til opmærksomhed som 'Bombemanden fra Gladsaxe', kan det gå rigtig galt, vurderer han.
»For ham vil den spænding og trang til opmærksomhed skulle udløses på samme måde som en seksuel drift hos en voldtægtsforbryder. De holder meget sjældent op, med mindre de bliver fanget eller kastreret.«
