Ondag formiddag udbrød der brand i en børnehave i Holbæk.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Det drejer sig om en institution på Kalundborgvej.
Af tweetet fremgår det også, at alle børn og voksne er kommet ud af bygningen.
Ingen er altså kommet noget til, og ingen har været i fare, forlyder det.
Der er ifølge politiet tale om en mindre brand, og der er ikke risiko for, at ilden breder sig.
Det er også uvist, hvad brandårsagen er, skriver politiet.
Kort efter klokken 14 oplyser politiet på Twitter, at alle evakuerede børn og voksne tog til en legeplads.
Da det ikke var muligt at vende tilbage til brandstedet, er alle børnene blevet afhentet.
Det tilføjes desuden, at branden formentligt er opstået i et komfur.
Hvornår børnehaven kan åbne igen er op til Skadeservice at vurdere.



