17 indbrud på ét døgn.

Det er situationen i Aarhus, hvor Østjyllands Politi har modtaget en række anmeldelser fra borgere der har haft indbrud i deres bil.

Det ser dog ikke ud til, at gerningsmændene er blevet meget rigere af den grund.

I 11 af sagerne, er der dog ikke stjålet noget, og i de resterende 6 sager, er der kun stjålet småting som solbriller, GPS og kontanter.

Østjyllands Politi har i ugens løb modtaget hele 40 anmeldelser om indbrud i biler.

Det er væsentligt flere anmeldelser, end politiet får på en normal uge.

Østjyllands Politi har derfor sat øget fokus på området, og de har en række gode råd til, hvordan man forebygger indbrud i bilen:

Tøm bilen for værdier

  • Fjern baggagerumsdække og åbn handskerummet, så det er tydeligt at se udefra, at der ikke er noget at komme efter.
  • Parker gerne et sted med masser af trafik, lys og evt. videoovervågning.
  • Vær opmærksom på mistænkelige personer i dit nabolag og ring til politiet, hvis du observerer noget mistænkeligt.