Bornholms Politi advarede før Folkemødet bilister om, hvor de skulle parkere, når de skulle nyde festlighederne i Allinge. 

Men det er der altså en del folk, som ikke har lyttet til. 

Bornholms Politi skriver i deres døgnrapport, at der har været en regulær bøderegn på Folkemødets første dag. 

Således er der udstedt 110 parkeringsafgifter til ulovligt parkerede biler i Allinge, skriver Bornholms Politi. 

Politikredsen advarede også om, at man ville fjerne biler, hvis det blev nødvendigt, og det har man også gjort.

Der oplyses videre, at fem biler er blevet borttransporteret, da de holdt til fare eller gene for den øvrige trafik.