En sort BMW er torsdag blevet fundet i Hampen Sø ved Hjøllund.

Speederen var aktiveret ved, at et stykke træ var sat i klemme.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Derudover manglede bilen nummerplade, og stelnummeret var slebet væk.

Sideruderne var nedrullede, og dørpanelerne lå på en bænk.

Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller til B.T, at bilen blev opdaget af en paddle-surfer og blev hevet op fra to-tre meters dybde.

Ejeren af bilen er ikke blevet fundet, og bilen er nu indbragt til undersøgelse.

Modellen er en BMW 535.