Højesteret mener, det var lovligt at give en bevidstløs patient en blodtransfusion, fordi han var i livsfare.
Det var ikke i strid med retten til selvbestemmelse, da en bevidstløs mandlig patient, der var medlem af trossamfundet Jehovas Vidner, i 2014 fik foretaget en blodtransfusion.
Det slår Højesteret fast i en dom tirsdag. Dermed omgør Højesteret landsrettens dom, hvor patienten fik medhold.
Østre Landsret afgjorde i december 2020, at blodtransfusionen var i strid med mandens ret til selvbestemmelse og religionsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det er Højesteret dog ikke enig i. Højesteret, der er den øverste domstol i Danmark, mener heller ikke, at det var i strid med sundhedsloven.
Blandt andet fordi patienten var i livsfare, og blodtransfusionen var "påkrævet for hans overlevelse", lyder det i dommen.
Manden, der var 67 år, var blevet indlagt på Odense Universitetshospital efter en faldulykke på Ærø.
Den 67-årige patient havde hverken givet informeret afslag eller samtykke om blodtransfusion i forbindelse med den aktuelle indlæggelse.
I det hele taget var han ikke i stand til at tilkendegive sine ønsker til behandlingen under indlæggelsen.
Og det er blandt andet det, der gør, at det ifølge Højesteret ikke var ulovligt.
Det gælder også, selv om sundhedspersonalet var bekendt med, at patienten tidligere havde tilkendegivet, at han som medlem af Jehovas Vidner "under ingen omstændigheder" ønskede at modtage blod.
Blandt andet bar manden et kort på sig ved indlæggelsen, hvor det fremgik.
- Det forhold, at A (patienten, red.) ved faldulykken og indlæggelsen bar et kort på sig, hvoraf det fremgik, at han ikke ville modtage blod, opfyldte ikke kravet i sundhedslovens paragraf 24 styk 2, om, at en afvisning af at modtage blod skal være givet på informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation, skriver Højesteret i sin afgørelse.
Højesteret lægger også vægt på, at patienten de første dage under sin indlæggelse blev behandlet med blandt andet bloddannende medicin for at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod.
Den mandlige patient kom aldrig til bevidsthed igen og døde fire uger efter. Det er derfor hans hustru og dødsboet efter ham, som har anlagt sagen.
Tyge Trier, der er menneskeretsadvokat og beskikket for enken og dødsboet, siger efter afgørelsen, at både han og mandens hustru er "skuffede".
For dem stod det nemlig klart, hvad manden ville, og at han havde vist det tydeligt ved at bære et såkaldt blodkort.
- Når man går med det på kroppen, er det en erklæring om, at man ikke under nogen omstændigheder ville have blodtransfusionen.
- Så det er vores opfattelse, at han klart havde markeret, at han ikke ville have blodtransfusion, og det passede også med de 45 år, hvor han var praktiserende inden for Jehovas Vidner, siger Tyge Trier.
Han tilføjer, at det bliver for "rigidt", hvis det er et ufravigeligt krav, at man skal sige det hver gang, der er en ny sygdomssituation. Og at det kan føre til, at hospitalet handler i strid med retten til selvbestemmelse som patient og retten til respekt for religionen.
Sagen er anlagt mod Styrelsen for Patientklager, som i 2015 fandt, at hospitalet ikke skulle kritiseres. Siden blev sagen anlagt ved Retten i Svendborg og siden Østre Landsret, før den nåede Højesteret.
Ifølge Tyge Trier vil de nu overveje, om de skal forsøge at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
/ritzau/
