Der var massivt politi- og ambulanceopbud natten til onsdag på Kenny Drews Vej i København, efter der havde været 'husspektakler' i fodboldspilleren Nicki Billes lejlighed.

Og det er bestemt ikke første gang. Det fortæller flere naboer til B.T.

»Han fester mere end resten af lejlighedskomplekset til sammen,« fortæller en nabo, der gerne vil fremstå anonymt.

Ved du noget om sagen? Kontakt B.T. på sebj@bt.dk eller på vores Facebook-side.

En anden nabo bekræfter, at Nicki Bille og vennerne er særdeles festglade, men beretter også, hvordan det sommetider eskalerer fra fest til råb og ballade. Han husker blandt andet en episode tidligere på året, hvor der pludselig lød et kæmpe brag i komplekset.

»Der var nogen, der kastede en stor sten mod vinduet, og så kom ejeren løbende ud efter dem. Han har mange tatoveringer og virker ret atletisk,« siger beboeren.

Her et billede af episoden, hvor der røg en sten gennem ruden på Kenny Drews Vej nummer 67, hvor Nicki Bille bor
Her et billede af episoden, hvor der røg en sten gennem ruden på Kenny Drews Vej nummer 67, hvor Nicki Bille bor
Vis mere

Det virker dog til, at det blev en kende mere ekstremt natten til onsdag. Politiet anholdt to personer, der blev ført væk i hvide heldragter, mens én tilskadekommen blev fragtet væk i ambulance.

Onsdag morgen er politiet væk, men der er stadig tydelige spor fra nattens alvorlige episode.

Et skilt pryder døren til Nicki Billes lejlighed
Et skilt pryder døren til Nicki Billes lejlighed Foto: Jesper Vestergaard Larsen
Vis mere

Lejlighedskomplekset har en stor gård, og derinde finder man en lille have, hvor der er en postkasse med navnet 'Nicki Niels Bille Nielsen'.

På døren til lejligheden har politiet sat et skilt op. 'Gerningssted - adgang forbudt' står der, og kigger man på dørmåtten ude foran, kan man tydeligt se blodstænk, der efter alt at dømme må stamme fra i nat.

Der er tydelig spor fra blod på dørmåtten foran Nicki Billes hjem.
Der er tydelig spor fra blod på dørmåtten foran Nicki Billes hjem. Foto: Jesper Vestergaard Larsen
Vis mere

Bevæger man sig tættere på døren og kigger ind ad ruden, afslører entréen også tydelig spor af blod, ligesom der også er blodmærker flere steder på terrassen.

Politiet har ikke ønsket at udtale sig om, hvad der helt præcist er sket i lejligheden.

Dog fortæller naboer, hvordan politiet i en rum tid efter episoden stadig gik rundt i nærområdet.

»Jeg vågnede ved, at der stod en politihund og gøede foran vores dør. Der var en masse politi, som gik og lyste på terrasserne. Jeg tror, de ledte efter et eller andet,« siger en af beboerne på Kenny Drews Vej.

Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Vedkommende fortæller desuden, at der i går var en del mennesker forsamlet i gården foran nummer 67. Den samme lejlighed, som episoden fandt sted i.

B.T.'s medarbejder på stedet fortæller desuden, hvordan der onsdag formiddag går to civile politibetjente rundt og taler med beboere i lejlighedskomplekset.